Jeg tror, man skal have haft angst for at forstå den ubeskrivelige lettelse og befrielse det er at blive fri af den. Det er som at få livet tilbage, som at blive sig selv igen. Oplevelsen af og erfaringen med at en så pinefuld tilstand kan afhjælpes ved at dele sin historie med nogen, ved at forstå sig selv og sin historie baglæns og ved samtidig at lære enkle teknikker til at lægge angsten til ro gjorde, at det herefter er blevet en del af meningen med livet for mig at hjælpe andre fri af deres angst. 

Når du læser om de forskellige angstlidelser, vil du ofte tænke, at du har en blanding af flere af dem eller dem allesammen, og det er helt normalt.

I min beskrivelse af de enkelte angsttilstande giver jeg nogle gange bud på, hvordan jeg arbejder terapeutisk med den specifikke udfordring – altså ren teknik til angsthåndtering. Det ligger mig imidlertid meget på sinde at understrege, at enhver angsttilstand også – og sædvanligvis – er et et symptom på noget i livet, som man mistrives eller har mistrivedes med, og som så kommer til udtryk som eks. panikanfald, sygdomsangst, generaliseret angst eller OCD. 

Stress, angst og depression er tæt forbundet  og den ene diagnose leder (desværre) ofte til den anden. Derfor er min kernekompetence naturligt disse tre områder.

Hør min historie om mit liv med panikangst og vejen helt fri af angst via linket her

I min egen historie er der rigtig mange eksempler på, hvordan man har det, når man har panikangst og samtidig kan du høre, hvordan jeg nu er fuldstændig fri af angsten. 

Panikangstanfald kommer nogle gange ved forudgående tanker, følelser og kropslige fornemmelser og nogle gange helt uden at man forstår hvorfor, ligesom man kan vågne om natten og finde sig selv midt i et panikanfald.

De typiske symptomer ved panikangst er: 

• Hjertebanken
• Hurtig puls
• Svimmelhed
• Rysten
• Sveden
• Skiftevis sveder og fryser
• Synsforstyrrelser
• Kvalme
• Toilettrang
• Kvælningsfornemmelser
• Strammen eller smerter i brystet
• Prikken og stikken i huden
• Osteklokke-fornemmelse
• Katastrofetanker – angst for at besvime, blive sindssyg eller dø

Altsammen helt ubeskriveligt ubehageligt, men fuldstændig ufarligt og man kan altså hverken blive sindssyg eller dø af skræk.

Det første skridt i behandlingen er, at du bliver bevidst om, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden. De fire elementers ubevidste og automatiserede reaktionsmønster kan få én enkelt bekymrende tanke til at udvikle sig, accellerere i kroppen og blive til et angst- eller panikanfald. Det samme kan en kropslig fornemmelse – det kunne være hjertebanken, svimmelhed eller prikken og stikken i hænder eller fødder, som du konstant “leder efter” uden at ville det, og når du så mærker det, så har vi balladen… så tænker du, at nu får du angst og så får du det. Det er helt normalt, når man har angst. 
Men du skal lære at forstå denne sammenhæng, for så har du fundet nøglen til at forvandle din angst til RO. Positive tanker udvikler sig nemlig og accellererer i krop og sind på samme måde. Så du skal lære at udnytte din indbyggede domino-effekt til at skabe RO for dig selv.  

Det næste skridt i behandlingen er, at jeg lærer dig at finde ind i en tilstand af RO og afslapning. Målet er at lære dig at kunne finde ind i denne behagelige tilstand når som helst, hvor som helst og sammen med hvem som helst.

Med mindfulness kan du – med tiden – lære at være med alt hvad du er og bevare roen såvel når du slapper af og kommer i kontakt med dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser og når du bevæger dig og eks. kan mærke smerter og din puls og at dit hjerte banker.

Dit første skridt, som er at ringe til mig… er måske det sværeste, men hvad er dit alternativ?
Jeg har prøvet det selv, så jeg kender turen og jeg ved, at det er rejsen værd.

Hvis alene tanken om at skulle snakke med nogen om din angst fremkalder angstanfald og bekymring hos dig, så er det naturligt. Det kan overvindes ved,
at vi taler om det. Terapilokalet er lyst og dejligt med mulighed for at åbne dør og vinduer eller hvad der nu skal til, for at det er muligt for dig at være der. Vi kan også gå en tur og tale sammen imens. 

Ved panikangst som ved alle angstlidelser gælder det, at omstændigheder i livet som eks. et arbejde eller et parforhold du ikke trives med, økonomiske problemer, sygdom i familien, nye eller gamle traumer, stress, mangel på nærhed, livskvalitet, mening i livet eller helt andre men store udfordringer – kan komme til udtryk som angstanfald og panik.

Når man lider af social fobi, kan den opleves som anspændthed, ubehag, uro eller egentlige panikangstanfald, som opstår i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.

Man oplever sig måske utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over, at man er nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man har tanker om, at de andre vil fordømme eller se ned på én, hvis de opdager, hvor svag/forkert, man føler, man er.

Ved social fobi er en stor del af ens tankevirksomhed koncentreret om, hvad andre måtte tænke om en – vel at mærke negativt. De fysiske symptomer, som er mest fremtrædende ved social fobi er: 

• at man sveder
• at man ryster på hænderne eller over hele kroppen
• at man rødmer 

Netop fordi man mindst af alt ønsker at tiltrække sig andres opmærksomhed, når man har social fobi, så er man meget forpint over disse synlige tegn på angsten.

Den form for angst, man oplever ved social fobi, er ofte mindre intens i kroppen end den form, man føler ved panikangst, til gengæld er tankerne enormt pinefulde. 

En del mennesker som lider af social fobi har været udsat for nedgørende behandling i deres fortid. Det kunne være af forældre eller andre som har krænket dem verbalt, fysisk eller ved omorgssvigt eller det kunne være mobning i skolen eller på en arbejdsplads. Nogle mennesker bærer efter sådanne krænkelser en følelse med sig af, at det var deres skyld at det skete, og at der må være noget i vejen med dem, siden nogen behandlede dem sådan. Der kan være skyld og skam forbundet med oplevelserne, og det er ikke sjældent, at netop disse følelser udløser angst. Da er det en del af terapien at bearbejde og blive fortrolig med følelserne og med tiden komme til at se oplevelserne i et andet lys og få skyld og skam placeret hvor følelserne hører til.

Når man lider af sygdomsangst er en stor del af ens opmærksomhed koncentreret om, hvilke alvorlige sygdomme man frygter at lide af – og som man i sidste instans ofte frygter at dø af.

Ofte har mennesker, som er angst for sygdom, også enten panikangst eller generaliseret angst. HUSK at angst IKKE er en sygdom, men en lidelse som kan behandles.

Mennesker som lider af sygdomsangst scanner, uden at ville det, uophørligt kroppen for fysiske symptomer som især svimmelhed, trykken for brystet, smerter i brystet, snurren i armene, hjertebanken, kvalme, smerter eller andre kropslige symptomer som er fuldstændig normale ved angst – og fuldstændig ufarlige.

Men når man Googler disse symptomer – som man ofte bruger en stor del af sin vågne tid til når man lider af sygdomsangst – så ledes man til hjemmesider om alvorlige og til tider dødelige sygdomme, og så bliver man endnu mere angst, får endnu flere symptomer, tilføjer de nye symptomer til sin søgning på Google, hvor forslagene til hvad må så kunne fejle blive værre og være og man bliver panisk angst –  og sådan kører det dagligt for de fleste med sygdomsangst.

En særdeles pinefuld tilstand – som kan behandles.

Mennesker med sygdomsangst kontakter ofte læge og vagtlæge og sygehus og har det svært i ferier og helligdage uden adgang til lægen eller hvis de er langt fra sygehus eller læge. 

Hvis lægen ikker er opmærksom på sygdomsangsten og indvilliger i at undersøge symptomer hver gang de dukker op, så tænker mennesker med sygdomsangst “at så er der nok noget om at jeg er syg, for ellers ville lægen jo ikke checke det” og således gør mange læger deres patienter en meget stor bjørne-tjeneste ved at sende dem til den ene undersøgelse efter den anden, selvom de godt ved at patienten er sund og rask og alene lider af angst for sygdom.

Til gengæld vil mennesker med sygdomsangst ofte modsætte sig terapi i forhold til angsten, for de er jo netop overbeviste om, at det ikke er psykisk men fysisk at de skal behandles.

Ligesom tanken om medicin er stort set umulig for mennesker med sygdomsangst, for de læser indlægssedlen på pillerne – og om bivirkningerne – og så kan de allerede ved tanken mærke bivirkningerne de vil få – det er selve angstens væsen.

Men hvad nu hvis terapi vil virke for dig ? – der er i hvert fald ingen bivirkninger, så måske du kunne prøve om det hjælper dig at tale med en professionel om hvordan du har det.

Børn med angst og skolefobi

Skolefobi er, ligesom alle andre fobier, karakteriseret ved en intens modvilje mod at skulle møde det, som man har fobi for – altså her at gå i skole.

Børn og unge mennesker med skolefobi har ofte symptomer som kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser, vejrtrækningsbesvær og toilettrang, men de får det bedre, så snart de får lov til at blive hjemme fra skolen. Det kan få forældre og andre pårørende til at tro, at de unge mennesker blot “ikke gider” gå i skole eller tage en uddannelse og nogen lover børn og unge mennesker i-phones og i-pads og ferier til eksotiske steder, hvis de dog bare vil gå i skole eller tage hen på deres uddannelsessted. 

Børn og unge mennesker med angst er imidlertid slet ikke modtagelige for den slags forsøg på motivation – og de vil fortsat gøre alt for ikke at komme i skole. De ved som oftest slet ikke selv, hvad de lider af, og da det kan være svært at beskrive de psykiske og fysiske symptomer som er angstrelaterede vil de i stedet typisk klage over mave- eller hovedpine eller andre fysiske symptomer, som de tænker der er større sandsynlighed for forståelse for hos omgivelserne  – og som derved vil give dem mulighed for at slippe for at komme i skole.

Mange børn og unge, som har det som ovenfor beskrevet, lider af angst, og de ovenfor nævnte fysiske symptomer er helt normale ved angst og fuldstændig ufarlige. 

Symptomerne er imidlertid så ubehagelige/uudholdelige for barnet, at det er nødvendigt at lære teknikker til at lægge angsten til ro før det er rimeligt at bede det om igen at øve sig på at gå i skole.

Mange af de unge mennesker, som kommer til mig med skolefobi, har enten social fobi eller panikangstanfald.
Årsagerne er lige så mange som der er børn med skolefobi, så her må man altid finde årsagen sammen med det enkelte barn eller unge menneske og så lade behandlingen tage udgangspunkt i årsagen.

Således er behandlingen af mennesker med skolefobi naturligvis og til enhver tid individuel. Men unge mennesker med skolefobi skal som oftest lære at håndtere de fysiske symptomer, som kommer af at de hyperventilerer – så de skal lære at trække vejret korrekt og at vende tankerne.

Herudover skal der naturligvis tages hånd om evt. ydre omstændigheder som gør at barnet eller et ungt menneske er angst for at gå i skole – det kan være i forhold til for høj faglighed i forhold til evnerne, mobning, ordblindhed, forældres alt for høje forventninger, egen perfektionisme, lærere med mangelfulde pædagogiske evner – og mange andre mulige årsager.

Naturligvis er det afgørende også at rette blikket mod hvad der omgiver barnet eller et ungt menneske, for at afdække om de i virkeligheden har en helt forståelig reaktion på noget for dem helt uforståeligt, uretfærdigt eller forkert. 

Hvis det er ydre omstændigheder, som gør at barnet eller et ungt menneske lider af angst, er det naturligvis ikke alene hos barnet eller det unge menneske udfordringerne skal løses, men også i omgivelserne. 

Første skridt er derfor altid at afklare hvor i udfordringerne ligger.

Hvis man lider af agorarfobi bliver man angst, når man skal færdes, hvor der er mange mennesker.

Det er typisk svært eller umuligt at gå ud at handle, at køre i bus eller tog, gå til koncert, i biografen eller til foredrag ligesom eks. familiefester, konfirmationer og bryllupper er et mareridt, hvis man har agorafobi.

For nogen mennesker med agorafobi er det slet ikke muligt at forlade hjemmet, hverken alene eller sammen med andre.

Ofte lider mennesker med agorafobi af enten socialfobi, panikangst, klaustrofobi eller generaliseret angst, således at det er symptomerne beskrevet under disse angsttilstande, som begrænser eller hindrer dem i at leve livet, som de gerne vil.

Som ved enhver anden angstlidelse starter terapien med, at vi interesserer os for, hvad der sker i dig, når du møder din udfordring. Der kan eks. være 100-vis af årsager til at mennesker ikke kan køre i bus eks. – nogen er bange for at de sveder, ryster eller rødmer og hvad andre så vil tænke om dem, nogen er bange for hvad andre tænker om hvordan de taler, når de skal bede om en billet hos chaufføren, andre er bange for at tabe pengene, når de skal betale, nogen er bange for at snuble og at nogen så vil grine, nogen har brug for at have musik i ørerne for at kunne håndtere busturen, men er bange for at nogen skal kunne høre musikken og undre sig over deres musik-smag, nogen er bange for at være uden kontrol og ikke kunne komme af bussen, når de måtte have brug for eller ønsker det, andre igen er bange for at komme til at kaste op eller tisse eller lave i bukserne, nogen er bange for at møde nogen de kender som vil spørge dem, hvordan de har det og så ved de ikke hvad de skal svare  – og uendeligt mange andre årsager.

Vi må finde ud af, hvad der er din udfordring ved at færdes hvor der er mange mennesker og så tager vi udgangspunkt i denne ved såvel at arbejde med at berolige tankerne som de fysiske symptomer.

Klaustrofobi er en angstlidelse, hvor symptomerne kommer, når man føler, man er i fastlåste situationer og eks. i lukkede rum.
Angsten kommer måske til møder, i elevatorer, tog, busser, flyvemaskiner, på motorveje og på vej over broer eller gennem tunneller, hvis man skal køre med fremmede i sin egen eller andres bil, i køer i supermarkeder, i storcentre hvor der er langt til udgangen og typisk på toiletter, hvor der ikke er luft over og under døren samt mange andre steder, hvor man føler at man ikke kan komme ud og væk, hvis man har lyst til eller brug for det.

• De typiske symptomer er som ved panikangst:
• Hjertebanken
• Hurtig puls
• Svimmelhed
• Rysten
• Sveden
• Skiftevis sveder og fryser
• Synsforstyrrelser
• Kvalme
• Toilettrang
• Kvælningsfornemmelser
• Strammen eller smerter i brystet
• Prikken og stikken i huden
• Osteklokke-fornemmelse
• Katastrofetanker 

Altsammen meget ubehageligt men fuldstændig og helt og aldeles ufarligt. 

Som ved alle øvrige angstlidelser starter vi terapien med at vi finder ud af, hvad du præcis er bange for ved at være de steder, hvor din klaustrofobi udløses.
Mennesker med klaustrofobi i ovennævnte og andre situationer kan opdeles i to hovedgrupper: De, der er bange for måden, de får det på, når de er i situationen – altså er bange for alt det de mærker i kroppen.
Og så de, der er bange for det måske reelt farlige i situationen eks. at flyet styrter ned og de dør. 

Ofte kan fobier kureres på få sessioner.

Når man lider af præstationsangst, så får man symptomer som beskrevet under panikangst eller socialfobi ved eks. præsentationsrunder, hvis man skal sige noget i timerne i skolen, fremlægge eller præsentere et oplæg ved tavlen alene eller sammen med andre, gå til eksamen, byde velkommen til en fest eller holde tale eller mange andre steder, hvor man gerne vil eller føler at man skal præstere.

For mange med præstationsangst fylder angsten for at blive angst i situationerne mere end selve situationen og eks. kan udsigten til en fremlæggelse om 2 måneder ødelægge livskvaliteten i de 2 måneder, fordi fremlæggelsen er det eneste man tænker på. 

Nogen gange er det ikke andres, men egne forventninger som skræmmer en fra vid og sans. Man tror måske at man skal sige noget bestemt eller være på en bestemt måde for at være ok og for ikke at blive bedømt negativt af andre. Man har måske tanker om at andre kan se eller høre, at man er nervøs og at man rødmer, ryster eller sveder eller man frygter at klappen går ned og der bliver helt stille i hovedet, så man ikke kan hverken bevæge sig eller sige en lyd.

Nogen med præstationsangst er mest bange for deres egne kropslige reaktioner og måden de får det på og andre er mest bange for deres egen eller andres kritiske vurdering.

Nogen har prøvet at kaste op, besvime eller begynde at græde under en eksamen eller under andre omstændigheder og nu tør de slet ikke prøve igen af skræk for gentagelse – og det er da for ærgerligt, når man kan lære at styre sine tanker og fysiske reaktioner og få det helt anderledes i situationerne.

Det er ofte, når vi forsøger at være nogen eller noget andet end os selv, at vi får problemer og angst, så en del af øvelsen går på at finde ud af, hvordan man  kan være mest muligt sig selv også i disse situationer.

OCD  (Obsessiv Compulsiv Disorder) er en angstlidelse.

OCD kan være indre og eller ydre tvangshandlinger og eller tvangstanker.

OCD kan komme til udtryk på utallige måder, så nedenstående er blot få eksempler på 1000-vis af varianter. Fælles for alle varianter er, at man må udføre indre eller ydre tvangsritualer for at lægge enten fysisk angst, indre uro eller tanker og følelser, som opleves som ubærlige, til ro. Dog er roen ofte kortvarig, før indre eller ydre påvirkning af krop eller sind vil udløse trangen til ritualer på ny.

En del mennesker med påtrængende tanker, som de slet ikke kan få til at passe til den de er, tror fejlagtigt at man ER sine tanker – men man er altså ikke sine tanker. Tanker er bare tanker, og de må gerne være der, nøjagtig som følelser og kropslige fornemmelser. Tanker, følelser og kropslige fornemmelser kommer og går hos alle mennesker i en uendelig strøm hver eneste dag gennem hele livet, og det er nødvendigt at lære at være med det hele og forholde sig til sige selv på en accepterende måde.

Lige så mange varianter der er af tvangshandlinger og -tanker, lige så mange årsager kan der være hos hver enkelte, til at man føler sig tvunget til at tænke bestemte tanker eller udføre bestemte handlinger.

Hvis således 3 mennesker vasker hænder som tvangsritual, så kan årsagen hos den ene være angst for bakterier og sygdom, hos den anden kan det være en måde at afværge ulykker på og hos den tredje kan det være for at opnå eller afværge en bestemt følelse og endnu andre vasker hænder af helt andre grunde. Ofte ved man ikke selv, hvad der driver én til at gentage ritualerne. For at du kan lære at undlade at gøre, hvad du oplever så inderlig trang til, må vi vide, hvorfor du gør, som du gør og hvad der sker eller hvad du tror, der vil ske, hvis du ikke gør det. Så det er her vi starter i terapien.

OCD kan også være at være at være plaget af tanker, man IKKE vil tænke. Måske er tankerne krænkende om andre, måske er tankerne om at gøre andre fortræd seksuelt eller ved vold og når man så bliver optaget af, for alt i verden ikke at ville tænke på det, så tænker man hele tiden på det. Og det er fordi, at sindet ikke kan høre “IKKE” sindet hører kun det der kommer lige efter “IKKE” i en sætning og så leder sindet efter dette.

Prøv eks. at koncentrere dig om IKKE at tænke på en pingvin lige nu…

Hvad så tænker du så på ? – en pingvin ikke sandt ? 

Tanker er bare tanker, og man er ikke sine tanker. Det er helt ok at have alle mulige og umulige slags tanker, det har vi alle sammen. 

Tvivl er en plagsom følgesvend ved OCD. Man bliver i tvivl, om man slukkede for kontakten, for vandhanen, låste døren, trak håndbremsen, tabte noget, sagde noget grimt eller dumt, var sin kæreste utro eller andet og må derfor igen og igen tilbage og checke eller bede andre be- eller afkræfte bekymringen.

OCD kan også komme til udtryk ved at man har udfordringer med ikke at føle sig ren nok efter toiletbesøg og derfor bliver ved med at tørre sig og måske vaske sig med toiletpapir. Udover det plagsomme ved at bruge timer på toilettet belastes man af omgivelsernes reaktion på at toilettet tilstoppes dagligt og måske kan man ikke besøge andre, da man ved at man ikke er i stand til at bryde trangen på trods af at man ved bedre med sin forstand.

OCD kan også være angst for at komme i berøring med egen eller andre menneskers sæd, blod og andre kropsvæsker, hvilket måske umuliggør samvær med andre mennesker og hindrer uddannelse og job.

OCD kan også være at skulle tælle næsten konstant og ramme et bestemt tal eller gentage, hvad andre siger, kun at måtte købe et bestemt antal af hver vare i supermarkedet og uendeligt meget andet.

Når man lider af generaliseret angst har man mange bekymrede tanker.
Mennesker med generaliset angst beskriver, at en stor del af deres tanker kredser om, hvad der kunne være den næste ulykke, sygdom eller dårlige oplevelse som de eller nærmeste kunne komme ud for eller de bekymrer sig om at de selv eller nogen som de elsker vil dø.

Nogen beskriver, at de har konstant eller næsten konstant uro i kroppen, at man ikke kan se det udenpå, men at de ryster indvendig og aldrig har ro i kroppen eller i tankerne. Nogle mennesker med generaliseret angst har også egentlige angstanfald.

Mange med generaliseret angst udtrykker ønske om at blive i stand til at nyde at være der hvor de rent faktisk er og eks. kunne nyde samvær med andre mennesker, men i stedet hører de kun halvt, hvad andre fortæller fordi deres tanker er omkring det næste forfærdelige, der kan ske. De tænker langt frem i tiden og har svært ved at være nærværende.

Mange er altid igang og slapper aldrig af, for hvis de sætter sig ned, så kommer tankerne og fornemmelserne og følelserne i kroppen og så går de igang med noget, for at distrahere sig selv. Det bliver imidlertid uendelig hårdt eller uudholdeligt at forsøge at flygte fra sig selv, og det er nødvendigt at stoppe op og tage sig selv alvorligt ved at finde ud af, hvad der er på spil.

Hos nogen er angsten kommet hvor de ellers engang var netop ubekymrede og optimistiske og havde tillid til livet og til det gode, men så skete der noget alvorligt for dem. Efterfølgende tænker nogen så, at det er bedre at bekymre sig på forhånd fremover for på den måde at være forberedt på det værste og måske har de så, efter at de er begyndt på dette, ikke oplevet flere ulykker – og så tænker de, at det virker – at man virkelig kan holde ulykker væk ved at forestille sig det værste. Og så bliver en del af øvelsen i terapien at finde ud af og blive tryg ved, at man ikke kan styre livets gang ved at bekymre sig.

Lidelsen har betegnelsen generaliseret angst, fordi den er kendetegnet ved ofte at være startet med bekymring omkring en enkelt ting eller et enkelt menneske, men så har angsten bredt sig og man har generaliseret sin bekymring, så den nu omfatter bekymring om stort set alt i personens liv.

Mennesker som lider af generaliseret angst lider også ofte af sygdomsangst og går ofte og scanner kroppen for fysiske fornemmelser, som så igen fører til bekymring og lægebesøg. 

Med terapi kan man bryde denne cirkel som holder angsten igang, selvom man med sin fornuft ved bedre.

Når man lider under en enkel fobi, så har man en intens modvilje mod at skulle møde en hel specifik genstand eller situation, og de fysiske symptomer, som ofte kommer blot man tænker det, er ofte som symptomerne ved panikangst :

• Hjertebanken
• Hurtig puls
• Svimmelhed
• Rysten
• Sveden
• Skiftevis sveder og fryser
• Synsforstyrrelser
• Kvalme
• Toilettrang
• Kvælningsfornemmelser
• Strammen eller smerter i brystet
• Prikken og stikken i huden
• Osteklokke-fornemmelse
• Katastrofetanker – angst for at besvime, blive sindssyg eller dø

Altsammen ubeskriveligt ubehageligt, men fuldstændig ufarligt og man kan altså hverken blive sindssyg eller dø af skræk.

Nogle gange ved mennesker, hvordan deres fobi er opstået andre gange ikke, og det er ikke afgørende for, at fobien kan kureres.

Man kan have fobier for alle mulige ting og situationer – det kan være højder, små rum som toiletter og elevatorer, fly, edderkopper, bier, mus, tøjdyr, klovne, motorveje, broer, mørke, vejret, vand og rigtig mange andre ting.

En del mennesker med panikangst har efter deres første angstanfald fået en fobi overfor det, som de var i nærheden af, da de fik deres første panikangstanfald. Så hvis det eks. var i en bus, så vil de ikke længere køre i bus og hvis det var, da de spiste en pizza, så er de efterfølgende fobisk angste for at spise pizza.

Fobier kan oftest kureres på én eller to sessioner.

Der er flere grader af flyskræk. Nogen har flyskræk i en grad, så de får beroligende piller hos lægen eller tager en snaps og en øl for at være klar til at flyve. Andre tager af sted, men nyder ikke ferien, fordi det eneste de har i hovedet er, »jeg skal hjem igen, og så bliver de nødt til at flyve«. Og så er der dem, som lykkes med at flyve til for eksempel Venedig, men ikke kan komme hjem og i stedet må tage toget.

Flyskræk kan opdeles i to hovedgrupper. Dem som er bange for, at flyet falder ned, og de dør. Og dem som er mest bange for, hvordan de får det, når de flyver. Sidstnævnte gruppe har typisk klaustrofobi og panikangst, når de sætter sig ind i flyet. De får hjertebanken, høj puls, sveder og har kvalme og ryster. Det minder om et ildebefindende, og nogen ved ikke, hvad det er. Men de fysiske symptomer er afgørende for, at de ikke tager ud at flyve. Men det kan man med de rigtige teknikker lære at håndtere.

Alle som arbejder med angst og fobier ved, at det er et vigtigt element i behandlingen at man kan udsættes for det angstprovokerende for at øve sig i at være i situationen – i rolig tilstand.

Kurset afholdes i samarbejde med pilot Henrik Bjørn Rasmussen.
Målet er at lære dig at deltage i flyveture – med ro i krop og sjæl.

Med min ekspertise som terapeut i forhold til angst og fobier – og panikken som kan brede sig ved tanken om en flyvetur – kombineret med Henriks viden om sikkerhed, teknik, vejrforhold og alt hvad der egentlig foregår i et cokpit når vi flyver, er det en rigtig god kombination, når vi vil eliminere flyskrækken.

Kurserne indeholder intensiv undervisning i angsthåndtering samt information om fly og teknik og med rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Henrik har 20 års efaring som pilot og kaptajn. Læs mere om Henrik Bjørn Rasmussen her.

Tilmelding via mail til info@leneikolding.dk eller henrik@hbrflightconsult.dk

Max. 10 deltagere. Deltagergebyr kr. 2.800

Vi afholder også kurset for enkeltpersoner – ring eller skriv til os.